Argentina cykler rundt i det

Historisk er Argentina en rutsjebaneøkonomi, hvis periodevise høje vækst forvandles til nulvækst eller recession. Præsidentvalget søndag den 25. oktotober er valget mellem en fortsættelse af 12 års Kirchner-dynasti eller farvel til denne nationale model med lukket økonomi, importstop og parallelkurs

Af Rune Vitus Harritshøj.

BUENOS AIRES

Dagens Argentina trækker kraftigt efter vejret. Inflationen er på nippet til at løbe løbsk og har siden præsident Cristina Fernández de Kirchner tiltrådte i 2007 været mellem 30-40 procent årligt. Argentinernes købekraft bliver konstant udhulet på trods af gentagne lønforhøjelser både i den offentlige og private sektor. Efter 12 år med politikerdynastiet Kirchner har Argentina de sidste fem år stået stille i takt med flere sociale protester og en politisk magtkamp, der paralyserer retsvæsen og skifter gevaldigt ud på nøgleposter i ministerier og institutioner i én stor nepotistisk suppe.

Præsidentvalget står mellem tre hovedkandidater, der er tvunget til at løfte Argentina ud af det aktuelle økonomiske morads. I 2015 forventes den argentinske vækst at være 0,3 procent. Regeringskandidaten og den tidligere guvernør for den magtfulde Buenos Aires-provin, Daniel Scioli, kan måske snuppe sejren i første runde. Ellers skal han sandsynligvis ud i en anden valgrunde 15. november mod den tidligere hovedstadsborgmester Mauricio Macri. Parlamentarikeren Sergio Massas højredrejede populisme er den ukendte, der måske kan tippe Macri af pinden mod anden valgrunde.

Fra kinesiske vækstrater til nulvækst

Alle tre lover en åbning af Argentinas i dag hermetisk lukkede økonomi og varsler en kontrolleret devaluering for at genvinde landets eksport og konkurrenceevne. Argentina har hårdt brug for en saltvandindsprøjtning i form af udenlandsk kapital, men de sidste fire år under Cristina Kirchners anden regeringsperiode er import- og eksportrestriktionerne gjort det umuligt at handle på lige vilkår med Argentina. Det begyndte ellers godt for Cristina Kirchner, der i 2007 overtog roret i det lyserøde regeringspalads efter sin mand, Néstor Kirchner. Ægteparret stod for en historisk genopbygning af den argentinske økonomi i ruinerne efter verdens største statsbankerot i 2001/2. Båret frem af høje priser på fødevarer og særligt Argentinas enorme gensplejsede soja-eventyr voksede landet via et eksportboom med vækstrater mellem 8-9 procent årligt fra 2003 til og med 2006. Men subprime-krisen og den globale opbremsning ramte Argentina hårdt, der siden havde næsten nulvækst i 2007-2009 og kun i 2010 og 2011 voksede igen. De sidste tre år er tæppet for alvor trukket helt væk under argentinske økonomi, hvis udenlandske indtægter falder med faldende commodity-priser og atter faretruende lave valutareserver i centralbanken. I dag er Argentina sammen med Nordkorea, Venezuela og Cuba de eneste lande i verden, hvis sorte marked sælger og køber landenes nationale valutaer til mere end 50 procent i forhold til den officielle kurs.

Tyskland Danmark

Ifølge de argentinske iagttagere bruger den argentinske regering millioner af skattekroner på at skjule, at kejseren ikke har noget tøj på. At den argentinske økonomi er i recession og at fattigdomsprocenten efter at have været nede på 9 procent i 2006 atter runder de 27 procent.

-”Fornægtelsen er total. I juli sagde kabinetschef Aníbal Fernández i ramme alvor, at Argentina rent fattigdomsmæssigt var bedre stillet end Tyskland og i demokratiske termer på højde med Danmark. Det er regeringens rygmarvs-replik. Præsidentvalget i oktober er vind eller forsvind for regeringen – men endnu mere for Argentina. Den økonomiske model har spillet fallit. Statsstøtten er så omfattende og umulig at fjerne, at de millioner der i dag er på overførselsindkomst med børnepenge eller anden statsstøtte udgør regeringens eneste mulighed for at beholde magten,” siger Diego Martínez Burzaco, cheføkonom for den uafhængige think-tank Inversor Global.

Økonomi-professor på Buenos Aires Katolske Universitet, Ignacio Labaqui, siger, at den nuværende regering ikke har løftet en finger i halvandet år for at tvinge den kommende regering de for manges vedkommende upopulære reformer. –-”Derfor træder Argentina vande med en overvurderet ukonkurrencedygtig valuta og høj inflation samt massiv statsstøtte til serviceydelser og ikke mindst overførselsindkomster. En enorme underskudsforretning, der tærer faretruende på valutareserverne. Argentinas situation er på mange måder som lige før statsbankerotten i 2001/2, hvor en overvurderet valuta fastlåst 1:1 til den amerikanske dollar ødelagde konkurrenceevnen,” siger Ignacio Labaqui.

Tung offentlig arv

Vinder regeringskandidaten Daniel Scioli forventes han at følge den nuværende økonomiske kurs uden mulighed for markante ændringer. Vinder den tidligere hovedstadsborgmester Mauricio Macri forventes Argentina at åbne økonomien op på vid gab igen startende med en devaluering.

-”Begge kandidater overtager en tung arv for de sidste 12 år med ”los K” (K´erne, for Kirchner) og er tvunget til at kickstarte økonomien og mindske inflationen. Men uanset valgets sejrherre får den kommende regering sit hyr med en myriade af K-fodfolk, der er blevet indsat på nøgleposter fra lokalt til nationalt niveau i landets demokratiske og økonomiske institutioner. Det er moderne pampere, der med partitrøjen på har skubbet dele af landets embedsmandsværk ud. Dén udfordring er enorm,” siger Ignacio Labaqui.

Tre uger før præsidentvalget udpegede regeringen 14.500 nye statsansatte, der så når op på 428.000 statsansatte – 55 procent mere end i 2003, da Kirchner-ægteparret tog over. Det største argentinske dagblad, La Nación, skriver:

-”Problemet er ikke økonomisk men politisk, fordi den kommende regering arver en struktur gennemsyret af funktionærer tæt på regeringen. Familiemedlemmer og venner”.

Mauricio Macri lover at overføre hovedstadens model med at fastholde embedsmandsværket uanset valg til statsapparatet. Sergio Massa er mere direkte og ”lover at udrydde disse ñoquis (udtryk for pampere der er på den offentlige lønningsliste uden at arbejde, red.) fra den peronistiske ungdomsorganisation La Cámpora”. Skøn siger, at minimum 25.000 statsansatte er indsat politisk for at modarbejde en eventuel kommende regering, der ikke er peronistisk som den nuværende.