PATAGONIEN
Tur I: Patagoniens nationalparker og gletsjerfelter både i Argentina og Chile inklusiv trekking i Torres del Paine natparken og Chaltén. Besøg i Punta Arenas i Magellan-strædet og de to landes hovedstæder Santiago og Buenos Aires. Også dagstur til Unesco-havnebyen Valparaíso og vinsmagning.
14 dage – 12 overnatninger. Fra Santiago med bytur og dagstur til Valparaíso inkl vinsmagning. Fly til Punta Arenas ved Magellan-strædet videre til Puerto Natales med stop ved kæmpe dovendyrets mytiske hule. Ophold 3 dage i Torres del Paine nationalparken med trekkingture og sejlads på gletsjersø. Videre til Argentina og El Calafate med besøg ved Perito Moreno-gletsjeren og derfra videre til det argentinske trekking-mekka El Chaltén. Fly til Buenos Aires med bytur og shoppetid i denne Sydamerikas Paris.
For ikke-eksperter i trekking, men i ok form. Fra oktober til april. Altsammen med lokale rejseguider og undertegnede med som dansk rejseleder på hele turen.
Tur II: Torres del Paine, Ecocamp.
Bo på unikt eco-camp hotel inde i selve nationalparken Torres del Paine. Dette er et af Sydamerikas mest unikke koncepter grundlagt i 1991 og siden udviklet til en uforglemmelig kombination af ecocamp med naturguider og alskens friluftsaktiviteter – og en varm pejs og hjemmelavet mad hver aften.
Trekking-tur til kronjuvelen af Sydamerikas nationalparker, Torres del Paine, i det sydligste Chile, der hvor Patagonien bliver til Ildlandet og Magellanstrædet. Den unikke ”Ecocamp” har fungeret i over ti år og vi har særrater til det chilenske firma, der står for overnatning i anderledes igloer med egne naturguider og fuldpension. Dertil mulighed for at tilkøbe diverse aktiviteter som kayak, yoga, ridning, fluefiskeri, puma-ture og gå længere eller kortere ture. Alt sammen med Ecocampens egne naturguider, der er eksperter i nationalparkens unikke flora og fauna.
Årstiderne skifter så langt sydpå men Ecocampen er åben året rundt. Den mest besøgte årstid er fra december til februar, der er sommersæsonen med temperaturer fra 15-30 grader. Efteråret marts til maj er ufatteligt smukt i dette tempererede klima, mens vinteren kan være blæsende og regnfuld fra juni til september. Foråret oktober og november er som efteråret ideelt på grund af få besøgende og smukke farver.
I forhold til trekking-turene tilbydes den længste, Paine-trekket, på 8 nætter/9 dage eller det klassiske W-trek på 7 dage/6 nætter eller det korte W også kaldet det falske W på 5 dage/4 nætter. Dertil pakker som Patagonia Wildlife Safari med pakker fra 2-6 nætter og en blanding af trekking, ridning, kayak og dyreture. Deciderede fluefisker-ture eller ture som ”Patagonia Horse Riding” med ekstrature som Wild Horse Tracking eller Puma Tracking er bare nogle af mulighederne.
Tag til en unik del af verden, verdens ende, i det myteomspændte og utroligt smukke Patagonien. Ecocamp er det eneste hotel til dato i Patagonien, der har modtage ISO14.001.
Vi henter og bringer gerne til og fra El Calafate på den anden side af grænsen i Argentina ved den smukke Perito Moreno-gletsjer, der som i Torres del Paines gletsjere er del af det enorme sydlige isfelt, der har dækket det meste af Patagonien under den sidste istid og hvis smeltning har skabt fjordene i Chile og de flade Patagonien-stepper i Argentina. Dermed kan turen begyndes i den argentinske hovedstad med bytur og derefter fly til El Calafate og efter Torres del Paines Ecocamp kan man enten vælge at tage tilbage til Calafate og flyve hjem via Buenos Aires eller fra Torres del Paine tage til den chilenske hovedstad Santiago, via Punta Arenas ved Magellan-strædet, inklusiv bytur og udflugt til Unesco-havnebyen Valparaíso herunder vinsmagning samme dag.
OBS. Fuldpension alle dage i Ecocamp. Diverse udflugter inklusiv naturguides specificeret i det valgte program. Single eller dobbelt-hytte i Ecocamp. Bed om detaljeret program for stort udvalg af aktiviteter.
Click here to add your own text