Brasilien
Tag til en anden planet – på denne jord. Brasilien er flere lande i ét og ikke nok med at de taler portugisisk. Selve atmosfæren og mentaliteten er forskellig fra de spansktalende naboer. Verdens 5. største land og knap 200 mio. indbyggere primært koncentreret i det industritunge men slet ikke naturblottede syd omkring São Paulo, Rio de Janeiro, Belo Horizonte og Porto Alegre.
Samba, strand, strandløver og strandbabes. I alle aldre. Brasilien favner meget vidt og er et tolerant samfund med folk i alle udformninger. Smeltediglen kommer her til fuld udfoldelse på den menneskeligt smukkeste måde. Storbyerne i syd er forskellige som dag og nat. Provins-Brasilien har det hele fra gamle guldgraver og ædelmetals-byer i Minas Gerais-delstaten og historiske kolonibyer som Tiradentes og Ouro Preto til nord og nordøst-kysten afrikansk-prægede bounty-strande fra Salvador hele vejen op til Fortaleza og Belém og verdens største floddelta ved Amazonas. Regnskoven er jordens lunge, endnu, og har verdens største biodiversitet i et område, der også dækker den østlige del af Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia og det sydligste Venezuela.
I sydvest findes verdens største vådområde Pantanal med et rigt dyreliv herunder sydamerikanske alligatorer, caimanes. Det sydligste Brasilien er autentisk med indvandrerbyer der stemmer emmer af deres midt-europæiske primært tyske indvandrerbaggrund.
På grænsen til Argentina og Paraguay findes verdens største vandfald, Iguazú, hvis majestætiske storhed ikke kan beskrives med ord. 275 fald på knap 3 kilometer med mastodonten Djævelens Gab som kulminationen på denne jords (ferskvands)pjaskeri.
Bem-Vindo ao Brasil!
Tag en rejse til Brasilien med Argentur som rejseleder. Tjek forsiden for tilbud.