CALI

COFFEE-REGION, CLOSE TO PEREIRA

RADAMEL FALCAO, COLOMBIAN NATIONAL TEAM, COLOMBIA

SAN AGUSTÍN ARCHEOLOGICAL PARK

Colombia

Hele Latinamerika i ét land? Colombia er om noget dét land i hele Latinamerika, der har det hele og som et mini-kosmos for Latinamerika byder på Stillehavs- og Caribisk kyst, flere gennemskærende bjergkæder, Amazonas-regnskov og charmerende og autentiske islæt efter både de oprindelige indianere, de europæiske koloni-tilflyttere og efterkommerne efter de afrikanske slaver.

Colombia har utrolig meget at byde på både historisk, kulturelt og naturmæssigt. Fra de snedækkede Andesbjerge over lavlandets tropiske regnskove til den solrige caribiske kyst ligger naturoplevelserne bare og venter. Befolkningen er en blanding af efterkommere af europæere, afrikanere og indianere. Med hver sin historie og kultur gør disse befolkningsgrupper Colombia til et farverigt og spændende rejseland.

Colombia ligger i det nordvestlige hjørne af Sydamerika og grænser op til Panama, Venezuela, Brasilien, Peru og Ecuador. Den nordlige kyst vender mod det Caribiske Hav, den vestlige mod Stillehavet. Andesbjergene deler sig i det vestlige Colombia i tre mindre bjergkæder, der strækker sig fra nord til syd og deler landet i tre: vestskråningerne, centraldalen og mod øst lavlandet med Amazonregnskoven og den store sumpsavanne Los Llanos. Colombia rummer mange forskellige naturtyper fra højalpine områder og vulkaner til tågeregnskov, mangroveskov, ørken og savanne. Ved de caribiske kyster er der desuden hvide sandstrande og koralrev. Med til Colombia hører også de idylliske øer San Andres og Providencia, der ligger langt mod nord ud for Nicaraguas kyst.

Hovedattraktioner er udover hovedstaden Bogotá den caribiske koloniperle Cartagena og blandt andet kystområdets rige og blodige historie med pirater, slaveoprør og frihedskrig mod spanierne. The Lost Cty? Her findes den. Tayrona nationalparken er uovertruffen.

Vest for Bogotá ligger den ultramoderne millionby Medellin, der definitivt har lagt 1980ernes narkofortid bag sig og mellem Medellin og musikbyen Cali findes kaffeområdet, der er et must for dets natur, mennesker og udsøgte arkæologi og gastronomi. Gæstfriheden findes ikke bedre mange steder i Colombia.

Sydpå i vulkanområdet tæt på grænsen til Ecuador er Pasto centrum for udflugter.

Og vil man opleve Amazonas-regnskoven er den isolerede by Leticia i Colombias geografiske blindtarm bogstaveligt på grænsen til Brasilien og Peru. Tag en rejse til Colombia med Argentur som rejseleder.

Tjek forsiden for tilbud.

Tailor-made Trips - ask for an offer