Globale listetyve fra Colombia

Colombia for export: I årtier har visse kvarterer i Bogotá fostret professionelle listetyve, der sætter en ære i at tage på internationale tyvetogter og hjemme igen formøble udbyttet i luksusvillaer, taxifirmaer, ludere og podens universitetsuddannelse. W har mødt den argentinske forfatter, der i årevis har fulgt disse såkaldte Internacionales

BUENOS AIRES (udgivet i Jyllands-Posten 31. marts 2016)

Arbejderkvarteret Villa Devotos træ-alléer er en tidsmaskine tilbage til en svunden tid for den argentinske metropol. Dengang enhver argentinsk mand bar en dolk – facón – gemt bagi ved lænden. Ved lyskrydsene, fra bussernes vinduer og fortovscaféerne sender de lokale skønheder stjålne blikke i Buenos Aires´ altid romantiske og forførende sidegader.

Den argentinske forfatter Nahuel Gallotta er af W sat stævne som forfatteren til bogen ”Bogotá-forbindelsen”, der handler om en hel hær af yderst kreative og professionelle internationale tyve fra den colombianske hovedstad. Disse Internacionales har siden 1960erne skabt et verdensomspændende net af ligesindede landsmænd – og lokale politimænd, toldere, vognmænd med mere – der i Nordamerika, Sydamerika, Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika er deres base. Dette finmaskede net hjælper disse colombianske listetyve afsted til eksempelvis USA eller Argentina og støtter dem i alle faser under deres til tider mangeårige ophold. Det rekrutterer også nye unge tyve og lærer dem op. Decideret mesterlære er det. Efter at de har trådt deres barnsben i Bogotás sidegader med småtyverier og tager springet fra nacional til internacional.

Bogotá-København

-”De kan uden tvivl lande i København og støtte sig til det colombianske miljø i Tyskland, England eller Spanien, hvor de ynder at bo. De flyver så op til Danmark for en særlig kulturbegivenhed eller en fagkonference eller begår indbrud. Efter et par dage eller uger flyver de hjem igen”.

Nahuel Gallotta bestiller en cortado, en espresso med lidt varm mælk. Han fortæller om sine utallige rejser til Colombia og resten af verden, hvor han rejste ud for at komme dybt ind i dette colombianske univers. Det drejer sig om en hel industri, hvor visse Bogotá-kvarterer i årtier har set disse globale aktører tage ludfattige ud og komme stenrige hjem. Det gør det stadig – og som før kommer hovedparten stadig fra kvartererne Gilardot, Las Cruces og Las Brisas. De har svoret ikke at ende som deres forældre, der igennem et helt liv har slidt og slæbt for usle lønninger. Dét scenarie er ikke kun hverdag i Bogotá og Colombia men snart sagt de fleste syd- og mellemamerikanske storbyer.

-”Allerede i 1960erne tog den gamle garde, som de ældste listetyve kaldes og som går på pension i disse år, til Europa og også Danmark og Sverige. Siden er det udviklet sig til et professionelt verdensomspændende net, hvor nye tyve eksempelvis lander i London og via den colombianske celle får anvist sted at sove og eventuelt en (lejet) bil. Det er også sat i system, hvor man kan sælge tyvekosterne som eksempelvis fra en rockkoncert eller en konference af juvelerer. I det tilfælde ankommer den colombianske smykkeopkøber til det pågældende land for at købe fra tyvene,” siger Nahuel Gallotta.

Lige lovlig ulovligt

Bogen fra 2015 er én lang opremsning af listetyvenes bedrifter. Fra coyote-ruten (coyotes kaldes menneskesmuglerne der hjælper folk fra Mellemamerika ind i USA, red.) i kløerne på brutale mafiaer i Honduras og Mexico til high society-røverier under sports- og musikarrangementer i Europa, Nordamerika og Japan. Fra Bogotá-kvartererne men også større colombianske provinsbyer som Medellin, Cali og Pereira. Dermed er bogen en fremragende dokumentar, der har skabt en debat i akademiske kredse om, hvorvidt bogen viser noget centralt i Latinamerika. Debatten går på, om latinamerikanernes virkelighed præget af abnorme sociale uligheder og korrupte til bundkorrupte skaber et ikke bare økonomisk parallelsamfund med måneskinsarbejde. Men om der også er opstået et parallelsamfund rent værdimæssigt, hvor man udadtil opfører sig efter et regelsæt – og indadtil et helt andet. Med andre ord om det at snyde på vægten via kontakter eller ved at træde uden for loven er nødvendigt for at overleve til dagen og vejen.

Det mener Nahuel Gallotta ikke bogen er ude på at vise. Eller afvise. Han siger, at der er en værdikløft mellem den gamle garde og de nye opkomlinge.

-”De unge kommer til Argentina og Mexico, fordi flybilletten er billig og landene visa-fri. Men de viser deres rigdom og bader sig ifølge den gamle garde for åbenlyst i damer, sprut og narko og tiltrækker sig myndighedernes opmærksomhed. Det betyder, at Buenos Aires i dag kun er rentabelt for dem efter en vis kommission til det argentinske politi. Det samme gør sig gældende i Italien, hvor mafiaen Cosa Nostra tager sig betalt for at tillade disse sydamerikanske listetyve i deres territorier. Det nye er, at eksempelvis visse argentinere bliver en del af miljøet – noget den gamle garde fra Colombia aldrig kommer til at tillade”.

Vokset op med småtyve

Der sidder colombianere i fængsler verden over. Flere af dem er listetyve og slipper forholdsvist hurtigt ud af fængslerne, fordi de begår ubevæbnede berigelsesrøverier. Alligevel er det ifølge Nahuel Gallotta en benhård branche, hvor disse internacionales skal kigge sig over skulderen konstant. Farerne for disse listetyve er andre internacionales og i USA særligt de afroamerikanske bander. Men den største er når de vender tilbage til Colombia og skal være varsomme med at udstille deres rigdom. Nationale tyve og selv paramilitære grupper eller politiet kan få dem på radaren, som det til tider sker i Bogotá.

Nahuel Gallotta har undervist mange år i ungdomsfængsler og voksede selv op med venner, der i dag lever som tyve.

-”Men når vi mødes er vi stadig de gamle venner fra dengang. Om jeg selv er ekstrem? Jeg er fascineret af, hvorfor de træder eller bliver tvunget ind i denne branche i stedet for at arbejde ti timer om dagen som deres venner og familie. Jeg forsøger at vise, hvem de er og hvilke forældre og muligheder de havde. Jeg forstår dem bedre i dag. Værdierne på gaden er de samme i hele verden: Respekt og at holde sine løfter. Så at jeg ikke er blevet tyv er måske et temperamentsspørgsmål, men jeg tør ikke blive det”.

Han fortæller om en episode, hvor han i USA skulle køres til lufthavnen af sine colombianske bekendte – der besluttede at stoppe i en outlet-mall og stjæle. Der var ingen deciderede flugtveje men kun motorvejen frem og tilbage fra byen til lufthavnen. Dér var han for alvor bekymret og overvejede at tage sin kuffert og stikke af.

-”Man skal have is i maven og skabe den nødvendige tillid, så de aldrig tvivler på dit ord. Men de bærer normalt ikke våben og slet ikke under deres røverier. Men det er den type journalistik, jeg laver: Den anden side af virkeligheden som hverken politiet, eksperterne eller ofrene kan vise,” siger han og fortæller, at han flere gange er blevet indkaldt af argentinsk politi og uden tvivl bliver aflyttet.

Moderne Robin Hoods

-”Underverdenen har altid eksisteret. De som disse colombianske tyve gør, er jo ikke enestående i verden. Andre folkeslag har jo lukreret på at stjæle og rane – som vikingerne. Hvis du spørger en latinamerikaner, hvorfor Europa havde et bedre udgangspunkt før, under og efter industrialiseringen end resten af verden, så vil mange svare, at Europa havde ranet Latinamerikas siden Columbus så land i 1492. Og den form for kolonisering fortsatte jo i århundreder i en storstilet, systematisk og statsstyret udplyndring af Latinamerika. I Colombia snakker de om ”den indianske gæld”: At de stjæler for at tage en promille af det tilbage, den rige del af verden i århundreder har taget”.

Nahuel Gallotta fortsætter ufortrødent sit dokumentarbejde udi Sydamerikas underverden og arbejder på en kommende bog om chilenske lommetyve, der går for at være Sydamerikas bedste.

 

BOKS Colombianere i alverdens fængsler

Ifølge Colombias statistik sidder der knap 17.000 colombianere i fængsler i udlandet primært USA og Spanien men også Brasilien, Mexico, Peru og Venezuela. Ifølge bogen ”Bogotá-forbindelsen” (Nahuel Gallotta, 2015) sidder der colombianere i fængsel i de fleste lande i verden herunder Afrika og Asien. Langt størstedelen sidder inde for narkosmugling som såkaldte ”mulas” (æsler, red.) taget i lufthavnen med små mængder af kokain og designerdrugs. De såkaldte internacionales udgør omkring ti procent.