Venezuela er metaltræt

Venezuela lider af metaltræthed

16 års bolivarianske forandringer er tæt på smertegrænsen i Venezuela, der lider under verdens højeste inflation og faldende oliepriser. Borgerne bruger evigheder i køer for at få de mest basale dagligvarer og flere dødelige supermarkedsplyndringer er en tikkende bombe

Af Rune Vitus Harritshøj.

BUENOS AIRES

Læser man dagspressen i Venezuela kan man hurtigt få kaffen galt i halsen. Én del af pressen rapporterer om en driftig økonomi i vækst med hundredevis af sociale projekter i forstædernes fattigkvarterer og provinsens isolerede landsbyer. Om et solidarisk Venezuela med positive cubanske tilstande indenfor uddannelse og sundhedsvæsen med Latinamerikas laveste analfabetisme og gratis minihospitaler som eksempelvis den såkaldte Operation Mirakel med cubanske øjenlæger i Venezuela. Et land på vej mod en vellykket socialisme for det 21. århundrede.

Den anden del af pressen tegner alt kulsort. Et land ved afgrundens rand kørt i sænk af et autoritært socialistisk enhedsparti, der har fået storhedsvanvid og carte blance efter en ubrudt række af valgsejre ved samtlige præsident-, parlaments- og regionalvalg siden 1998. Et land der på trods af at være en stor olieeksportør har en fattigdom tæt på de 30 procent og i dag verdens højeste inflation. Dertil tilsyneladende uløselige problemer i fødevaresektoren med tomme supermarkedshylder. Et land i dyb krise.

Hvad skal man tro? Dén polariserede og til tider unuancerede pressedækning er desværre reglen mere end undtagelsen i Venezuela og dele af Sydamerika.  Venezuela er et af de mest grelle eksempler på et land polariseret socialt, politisk og økonomisk i to lejre. Argentinas situation er ikke langt fra Venezuelas hverken politisk, økonomisk eller socialt. De to lande står for verdens to højeste inflationsrater de sidste fire år.

Stagnation og fødevaremangel

Hvad stikker under for et af verdens på papiret rigeste olielande, der døjer med tomme supermarkeder og verdens højeste inflation. Venezuela lider under stagnation, der er en økonomisk opbremsning samtidig med en høj inflation. I økonomisk forstand en af de værste kombinationer særligt, hvis det, som det er tilfældet i Venezuela, er over en længere årrække. Venezuelas vækst har de sidste fem år været den dårligste i hele Latinamerika med minusvæst på 1,5 procent i 2010 men med vækst på 4,2 og 5,6 og 1,3 procent i 2011, 2012 og 2013. Men opbremsningen fra 2013 er brutal ifølge både Verdensbanken og Valutafonden, og i 2014 oplevede Venezuela minusvækst på fire procent og forventes at få en negativ vækst i 2015 på syv procent. Inflationen har i seks år været verdens højeste med rater på i snit 45 procent men med udsigt i 2015 til en inflation på 75 procent og tre semestre med to-cifret inflation og dermed på grænsen til såkaldt hyper-inflation. Ledigheden er på 10,2 procent i 2015 og dermed Sydamerikas højeste.

Død debatkultur

Vi har talt med to professorer fra henholdsvis et offentligt og et privat universitet. Begge bliver af den venezuelanske regering ofte stemplet som regeringsfjendske og i lommen på det lokale højredrejede establishment. På samme måde som det sker dagligt med næsten alle former for kritisk debat i Venezuela, når politikkere, journalist, akademikere og almene borgere åbner munden. Dén rygmarvsrefleks har den venezuelanske regering udøvet mere og mere de seneste år. Et kig i regionen viser at Venezuela og Argentina i dag hører til de to lande, der sammen med dele af Colombia oplever deciderede mafiaøse metoder overfor journalister og oppositionspolitikkere. I begyndelsen af august modtog Argentinas mest kendte journalist, Jorge Lanata, og en af landets oppositionspolitikkere, Elisa Carrió, patronhysltre indhyllet i en konvolut med maskinskrevne dødstrusler fra den mexicanske narkomafia. Det sker på et tidspunkt, hvor Argentina går til valg om den magtfulde guvenørpost i Buenos Aires-provinsen og i oktober til præsidentvalg. Tilfældigvis er den officielle regeringskandidat til guvenørposten den argentinske regerings kabinetschef, Aníbal Fernández, der aktuelt er i stormvejr for hans formodede hovedrolle i en skandale om storstilet efedrin-handel med Mexico. Foreløbig har sagen tre uopklarede mord i alene Argentina. Udviklingen i Argentina er ikke uden sammenhæng til udviklingen i Venezuela, hvis dissidenter indenfor politik og medier også er udsat for kritik, censur og i værste fald afpresning på kanten af loven. I Venezuela er retorikken oppe i det røde felt uden plads til en reel debat og dialog men udelukkende smædekampagner.

Voldsspiral trods socialistisk revolution

Den venezuelanske hovedstad, Caracas, er i dag Latinamerikas farligste by målt på mord per indbyggere. Siden 2014 har den med knap 130 mord om året per 100.000 indbyggere overgået de historisk farlige hovedstæder i Mellemamerika toppet af Honduras og Guatemala. Siden Hugo Chávez kom til magten i 1999 er mordraten steget med 444 procent på landsplan i Venezuela men med de fem største byer med endnu mere grelle voldsrater. Ifølge FN fordi 97 procent af mordene alene i Caracas aldrig bliver opklaret af et underbemandet og korrupt kriminalpoliti.

Venezuelas dagspresse klager over, at myndighederne bevidst nedskriver de officielle mordrater. Et dagligt syn i Caracas er køen af kriminaljournalister foran hospitalernes lighuse for at lave direkte body-counts – deres egen mere pålidelige research. Flere weekend gør bandeopgør og almene overfald det af med et halvt hundrede.

Ifølge Carlos Balladares, politolog på Universidad Central de Venezuela, er den primære årsag en udpræget straffrihed, hvor overfald ikke opklares, og hvor retsvæsenet lader selv hårde forbrydelser slippe eller løslader de fængslede efter for kort tid.

-”Der er ingen tilstrækkelig politisk vilje til at løse problemet. Tværtimod er der som i dele af Argentina også her i Venezuela en politisk ideologisk tilgang til det. Det er kapitalismens skyld, hvilket der bliver brugt mere energi og ressourcer på at afmontere end almindelig kriminalitets-bekæmpelse,” siger Carlos Balladares og påpeger, at verdens tre sikreste storbyer, Tokyo, Singapore og Hong Kong, samtidig er rendyrkede kapitalistiske.

Humanitær krise

Han siger, at Venezuelas såkaldte socialisme for det 21. århundrede har eksproprieret store produktive områder uden at gøre de nye koperativer effektive. De høje oliepriser skjulte problemet det første årti men i dag er Venezuela reelt amputeret indenfor fødevaresektoren. De høje fødevarepriser har på samme måde givet den argentinske regering mulighed for at skjule alvorlige problemer med den økonomiske model. Ifølge Carlos Balladares er den statslige priskontrol, som i Argentina, en boomerang, der skaber det nuværende parallelmarked med systematisk smugleri af fødevarer over grænsen til Colombia og dyre og få fødevarer i Venezuela.

-”At Venezuela som olieeksportør er på randen af en humanitær krise er udelukkende regeringens skyld.  I dag er statens indtægter 96 procent fra olieindtægterne, der falder, mens denne afhængighed kun var 60 procent i 1999,” siger Carlos Balladares.

I august var der flere dødelige supermarkedsplyndinger i Venezuela af desperate folkemængder.

Profesor José Mendoza fra Universidad Bolivariana de Venezuela kalder situationen for kritisk men ikke uoprettelig.

-”Staten har investeret massivt i sociale projekter i 16 år for at rette op på den næsten perverse ulighed, som flere årtiers neoliberal politik havde skabt i Venezuela. Desværre er resultaterne af denne socialistiske model i dag en skrantende økonomi. Regeringen er en dårlig administrator og har ikke formået at modernisere industrien og fødevaresektoren i årene med høje oliepriser. I dag uden denne modernisering og diversificering gør de faldende oliepriser meget ondt,” siger José Mendoza.

Valg i december

Den 6. december går Venezuela til valg om samtlige 165 mandater i nationalforsamlingen. Ved sidste valg i 2010 opnåede regeringsallliancen af venstrefløjspartiet med det socialistiske enhedsparti i spidsen 98 af de 165 mandater, mens den største oppositionalliance Mesa de la Unidad Demcrática fik 65. To mandater gik til den uafhængige blok PPT.

-”Valgets vigtighed, hvis vi undgår valgsvindel, er muligheden for at ændre den nuværende destruktive kurs og tendenser til humanitær krise. Vinder regeringen vil inflationen øges og fødevaremanglen. Vores eksistens som national og stat er i fare,” siger Carlos Balladares.

José Mendoza siger, at valget får vital betydning for Venezuelas fremtid, fordi oppositionen for første siden Hugo Chávez´ socialistiske jordskredssejr i december 1998 og ubrudte socialistiske regeringer siden har muligheden for at kvæle de bolivarianske politiske lokale baser. Fundamentet.

-”Men valget kan se helt andre politiske alternativer efter 16 års polarisering mellem to parter”, siger José Mendoza.